Scandic rengør med damp for at sikre et bedre miljø
|
Når det nye Scandic Victoria Tower uden for Stockholm åbner i september vil der være dampmaskiner til rengøring til rådighed. Damp er ideel i hotel-og restaurantmiljøet, fordi dampen kan bruges til så mange forskellige ting og endvidere er miljøvenlig.
|
![]() |
| Det første Scandic-hotel med damp var Scandic Anglais. Dette hotel fungerede som pilotprojekt, og dampen har været til meget stor hjælp og bruges nu både til værelser, gulvtæpper i korridorer samt i køkkenet.
Scandic startede på sit miljøarbejde allerede i 1994 og har siden 1996 også målt vandforbruget på sine hoteller. Dengang brugte hver gæst 240 liter vand pr. døgn, men nu er tallet faldet til 209 liter. Det er lavere end det, der kræves, for at Scandic kan få miljømærket sine hoteller med Svanen. Satsningerne har omfattet bl.a. lavtskyllende og energieffektive toiletter, brusebad og vandhaner. Man har også indført dampmaskiner som rengøringsudstyr på flere hoteller. Scandic Anglais, beliggende midt i Stockholm, har fungeret som foregangshotel, når det gælder rengøring med damp. Peter Lundell, fra housekeeping, fortæller: "Indkøbet af dampmaskiner var et led i Scandics miljøarbejde. Det, der lokkede os, var det lave vandforbrug og det faktum, at kemikalier stort set kunne udelukkes." Peter fortsætter: Indkøbet var primært til rengøring, og vi bruger i stadig større grad også dampmaskinerne til den øvrige rengøring. De størst problemområder var badeværelser og de offentlige toiletter, og der fungerer maskinerne fortræffeligt. Mængden af kemiske rengøringsmidler er mindsket. Badeværelserne og toiletterne er blevet renere, og medarbejdernes arbejdsskader bør falde på sigt. I og med at badeværelserne er blevet renere, går det hurtigere med at rengøre, og vi har sparet både tid og penge og ikke mindst vand." På Scandic Anglais blev der valgt flere forskellige dampmaskiner: Hver rengøringsmedarbejder har en lille kompakt enhed på sin rengøringsvogn. Til korridorer og gulve valgte man en gulvenhed, der håndterer alle gulve, tekstiltæpper og skridsikre gulve i køkkenet. Og i køkkenet anvender man desuden en større maskine, der nemt og effektivt renser fedtfiltre, rustfrie kølere, flisevægge og øvrigt køkkenudstyr.
|
|









